Den spanske adelsmand don Rafael de Llanza y de Valls (1775- 1833), var i 1808 kaptajn og kommandant for en bataljon ved det spanske regiment ’Guadalaxara’. Det var et af de tre spanske regimenter, for hvem det ikke lykkedes at flygte tilbage til Spanien i sensommeren 1808. Fra marts til september 1808 opholdt han sig i Danmark. Hér var han blandt andet vidne til den spanske opstand i Roskilde, og han var blandt de spanske officerer, der blev afvæbnet af den danske hær og udleveret som krigsfanger til franskmændene.
Senere blev han sendt til Rusland, hvorfra det lykkedes ham at vende hjem i 1813. I Rusland flygtede han som så mange andre spaniere til den russiske side, hvor de blev modtaget med åbne arme og benyttet i kampen mod Napoleon. Llanza opnåede at stå i spidsen for en bataljon i et af zarens nydannede infanteriregimenter – ’Imperial Alejandro’.
Efter hjemkomsten samlede han sin beretning, dateret 1813. Det er en 76 sider lang beretning stilet til hans bror, abbeden i klostret Amer i Katalonien, don Jayme de Llança y de Valls. Samme år blev han i øvrigt gift og hans efterkommere bevarede manuskriptet i familien. Et oldebarn publicerede i 1956 et uddrag under titlen ’’El Itinerario de don Rafael de Llanza”. (Boletín de la Real Academia de Buenas Letras de Barcelona, XXVI, 1954-56)

Uddrag fra Don Rafaels rejselommebog 1806-1813; oversat af Henning Petersen

Hans lommebog viser hele hans dramatiske hans færd gennem det krigshærgede Europa, fra han forlod Barcelona i 1806 til han 8 år senere vendte hjem fra Rusland på et engelsk krigsskib. Hver dag anførte han sine rejser og sit regiments bevægelser. Han beskrev hvor han befandt sig, hvor han befandt sig og de særlige begivenheder.
I lange perioder er det dagsmarcher af 20 – 40 km, mellem 4 og 8spanske mil - i perioder af fire-fem dage efterfulgt af en hviledag. Den 8.august 1807 skriver han, hvordan hans regiment sammen med 1. regiment af frivillige fra Catalonien og Villaviciosa var kommanderet fra det spanske område i Norditalien – Etruria – til det svenske Stralsund ved Østersøen. De spanske regimenter fungerede som hjælpetropper for Napoleon, der ifølge traktaten fra … Her blev de inkorporeret i den franske hær, på 70.000 mand, der belejrede fæstningen. ”Jeg havde æren af at lede de 600 spaniere, der som bekendt levede op til deres navn”, lyder det kortfattet. Lige så kortfattet meddeles det, at den svenske konge forlod fæstningen d. 18 ”mod alle kunstens regler”. Don Rafael er en professionel soldat af den gamle skole, der har lært at udøve sin myndighed med mildhed og forståelse og respekterer en ærefuld modstander. Det skulle sættes på en hård prøve de kommende år.
Efter Stralsund blev de spanske styrker fra Etrurien destineret ’Elben-hæren’, ”hvor vi forenede os med vores general, markisen af Romana, der allerede var ankommet til Hamburg med adskillige regimenter”.

En samlet beskrivelse af don Rafaels skæbne og hvad der videre skete med de afvæbnede spanske regimenter fra Danmark kan læses i bogen ’Da spaniolerne kom – krig og kulturmøde i 1808’, der udgives af forlaget Wormianum i foråret 2008.