You are currently browsing the archives for the Uncategorized category


Simple tips til at finde en ny tandlæge

ny tandlæge

At finde en dygtig tandlæge er ikke en nem opgave. Hvad end du bor i Holstebro eller København vil det være en udfordring, særligt hvis du ikke har været hos tandlægen længe. Men bare rolig, med de rigtige tips, er det rent faktisk lettere at finde den helt rigtige tandlæge, end du måske lige umiddelbart går rundt og tror. I denne artikel har vi samlet de fire vigtigste tips, som vil gøre jagten efter en ny tandlæge langt lettere.

Spørg folk du kender
En rigtig god måde at finde en ny tandlæge på, er ved at forhøre dig hos venner og bekendte, som du kender og stoler på. Spørg dine skolekammerater, kolleger, kæreste eller venner. Bor disse personer også i Aalborg, vil du opleve, at de kan anbefale en tandlæge nær Aalborg, som de selv har gået hos i mange år. Dette er nemlig en god indikation på, hvorvidt tandlægen er i stand til at udføre et ordentligt stykke arbejde, samt om han/hun er venlig og imødekommende.

Hvad nu hvis jeg er ny i området?
Hvis du lige er flyttet til en ny by, kan det ske, at du ikke har mulighed for at følge ovenstående råd. Men bare rolig – der findes andre muligheder. Hvis ikke man har mulighed for at spørge folk omkring en, som man stoler på, anbefales det, at du i stedet henvender dig til hospitaler eller din nye læge for at høre, om disse kan anbefale en tandlæge. Eftersom dette er personer, som har stor erfaring inden for sundhedsbranchen, vil de uden tvivl være i stand til at give dig nogle værdifulde anbefalinger.
Derudover har du også altid mulighed for at kontakte lokalområdets lokale tandlægehøjskole. Personer tilknyttet disse to steder, vil ikke kun være i stand til at anbefale praktiserende tandlæger, men også være i stand til at behandle dig. Man skal dog være opmærksom på, at det er studerende, som udfører behandlingerne,dog under opsyn af uddannede og erfarne undervisere. Vælger man dette, vil der således være stor mulighed for at spare en masse penge på tandlægeregningen.

Brug internettet
Nu til dags kan man finde alting på Internettet, og her er tandlæger ingen undtagelse. Du kan både bruge Internettet til at søge efter bestemte tandlægers hjemmesider og til at finde frem til en lang række reviews fra tandlægepatienter. Internettet tillader desuden også, at du kan specialiserer din søgning. Det betyder, at hvis du for eksempel er på udkig efter en ny tandlæge tæt på byen Nørresundby, kan du, ved at søge på disse ord, få en hel liste kun med tandlæger fra dette område. På den måde bliver din jagt efter en ny tandlæge langt lettere og mere effektiv.

 

Tandlægerne Nørregade 19
Nørregade 19
9000 Aalborg
Tlf. 98 12 19 72

Seniortandpleje

Et sundt og stærkt tandsæt er vigtigt hele livet igennem. For det første er det nødvendigt, at vi kan tygge vores mad, så vi kan omsætte føden på den bedste måde. For det andet er tandsættet en del af det store flotte smil, vi gerne vil sende til mennesker omkring os. Smilet er en del af vores identitet og det indtryk, andre har af os i det sociale samvær.
Dine tænder bliver ikke automatisk svagere med alderen, fortæller tandlægen nær Albertslund. Skaderne opstår som resultat af mindre god tandhygiejne, sygdom eller fysiske skader. Et langt liv med gode daglige rutiner for sund hygiejne i munden og regelmæssig tandpleje er et rigtig godt fundament for et sundt og stærkt tandsæt – også i den tredje alder.

senior tandpleje

Du vil muligvis opleve, at den daglige tandbørstning tager lidt længere tid, eller at det bliver lidt vanskeligere at bruge tandtråd og mellemrumsbørster. Her er det vigtigt, at du ikke giver op eller springer noget over. Det er en rigtig god ide at bede om hjælp i god tid, så dit tandsæt kan få de bedste vilkår for at holde livet igennem. Tal med din tandlæge og tandplejer om udfordringerne. De kan hjælpe med at finde en fornuftig løsning på tandplejen og vejlede dig om muligheder for seniortandpleje og omsorgstandpleje i dit lokalområde.
Seniortandpleje er en betegnelse for de tilbud, som kommuner og regioner tilbyder seniorer i lokalområdet. Seniortandplej er beregnet til de ældre borgere, som er i stand til at bruge den almindelige tandlægeordning. Samtidig rummer tilbuddet også hjælp og information til pårørende, som ønsker at hjælpe den ældre.
Omsorgstandpleje visiteres gennem en kommunal visitator. Ældre, som af fysiske eller psykiske årsager ikke har mulighed for at bruge den almindelige tandlægeordning, kan få en særlig hjælp under dette tilbud. En mulighed kan være opsøgende tandpleje i borgerens eget hjem.
Målet med både seniortandpleje og omsorgstandpleje er naturligvis at hjælpe ældre til at bevare et funktionelt tandsæt længst muligt.
God mundhygiejne handler ikke kun om dine tænder. Undersøgelser viser, at en dårlig mundhygiejne øger risikoen for en forværring af diabetes 2, sygdomme i lungerne og hjertekarsygdomme. Det skyldes, at den dårlige mundhygiejne lader bakterier gro og sprede sig til andre dele af kroppen.
Tandlægen og tandplejeren giver dig vejledning og rådgivning om forebyggelse af enhver form for skader på dine tænder – hele livet igennem. Det er værd at bemærke, at en investering i forebyggelse kan afværge store uoverskuelige udgifter på et senere tidspunkt.

Tandlægerne Bindslev-Hansen og Ellegaard Hansen I/S
Hovedvejen 85
2600 Glostrup

Hjemmetandlægen – hvordan holder du dine tænder imellem tandlægebesøgene?

Vi kender alle den lækre følelse, når man forlader tandlægestolen. Man har forhåbentlig fået nul-huller” stemplet, og ens mund dufter så tæt på himlen, som man næsten kan komme. Men tænderne skal ikke kun forkæles, når din tandlæge nusser om dem en eller to gange om året – du skal imellem besøgene selv passe på dem, netop så besøget hos tandlægen kan være en luksus og ikke starten på en stor, dyr operation. Den velrenommerede tandlæge ved Valby Langgade giver i dette indlæg gode bud på, hvordan du passer godt på dine tænder imellem tandlægebesøg.

hjemmetandlaege

Børst dine tænder to gange daglig, og brug eventuelt elektrisk tandbørste, hvis din normale tandbørste har svært ved at nå rundt i hele munden. Derudover skal du bruge tandtråd helst hver eneste dag – tandbørsten renser ikke i dybden. Mange tandlæger siger, at hvis valget stod mellem at børste tænderne og rense dem med tandtråd, skulle man vælge tandtråd. Det er dog et valg, de færreste vil blive sat i, så vær flittig med begge dele. Den største trussel i din mund, er det lag af plak, der skabes, når bakterier og madrester omdannes til syre på dine tænder. Det er netop dette, tandbørsten fjerner på overfladerne og tandtråden mellem dem – og det kan virkelig spare dig for både smerte og store summer på tandlægeregningen at bruge de ekstra par minutter om dagen.

Derudover vil vi som din lokale tandlæge på Valby Langgade, også anbefale at beder din tandlæge om vejledning til børstning af dine tænder. Du tror måske, du børster dem korrekt, men alle tænder skal børstes forskelligt, for alle tandsæt har særlige ting, man skal være opmærksom på. Så her kan tandlægen for eksempel vise dig, hvor du skal være ekstra grundig, og om du skal købe en særlig type tandbørste eller tandpasta.

Sukkermængden skal gerne begrænses, men hvad der er vigtigere er, at du begrænser hvor ofte, du indtager sukker, for hvis sukker indtages løbende over hele dagen, vil der konstant sidde et plaklag på tænderne, der til sidst vil nedbryde emaljen og skabe huller. Så indtag sukker med omtanke, og husk at børste tænderne grundigt om aftenen.

Rygning er også en stor synder, når det kommer til tænderne. Cigaretterne inviterer til parodontose med til deres fester i munden så ved at droppe smøgerne, har du på ingen tid både skabt udgangspunktet for en bedre ånd og en bedre mundhygiejne. Så forkæl dine tænder, også når du bare er derhjemme. Køb en ekstra god tandpasta, og nyd at tandlægefølelsen kan vare hele året, hvis du bare beskytter bisserne.

Tandlæge Mariam Jabeen
Valby Langgade 28
2500 Valby
Tlf: 36 16 06 62

Er røntgenbilleder virkelig nødvendige?

Er røntgenbilleder virkelig nødvendige?

Når du går til den regelmæssige forebyggende kontrol hos tandlægen ved søerne, sørger han eller hun for at kigge dine tænder grundigt efter for at se, om alt er, som det skal være. Overholder du de regelmæssige tandlægetjek, kan du derfor stole trygt på, at din tandlæge opdager eventuelle problemer i tænder, tandkød eller mund.

Når tandlægen er færdig med at kigge dine tænder efter, vil han eller hun afslutte behandlingen med at rense dine tænder. Men ved nogle af tandlægebesøgene vil tandlægen inden da tage et røntgenbillede af dine tænder.

 

Hvorfor tage røntgenbilleder af tænder?

Det er selvfølgelig frivilligt, om du vil have taget røntgenbilleder. Men du skal vide, at tandlægen tager røntgenbillederne for at se de ting, som han eller hun ikke umiddelbart kan se ved at kigge i munden. På røntgenbilleder kan tandlægen se knogler og de dele af tænderne, som ikke er synlige i munden.

Tandlægen vil lave en røntgenundersøgelse, når der er noget, som han eller hun vil have tjekket nærmere. Det kan være for at se, om en tand sidder skævt, eller for at se, om der er et hul mellem to tænder. Hos børn kan det være nødvendigt at tage røntgenbilleder for at se, om tænderne har den rigtige retning, når de er på vej ned – eller for at se, om der overhovedet er en tand på vej. Det er for eksempel i forbindelse med tandregulering, at det kan være nødvendigt at følge tændernes udvikling.

tandsæt røntgen

Er det farligt?

Vi er alle udsat for stråling hver eneste dag, både ude fra rummet og fra undergrunden. Det kan vi ikke undslippe. Når du får taget et røntgenbillede, bliver du også udsat for stråling. Men mængden af den stråling, som du får ved en almindelig røntgenundersøgelse hos tandlægen, svarer blot til den stråling, som du bliver udsat for på en ganske almindelig dag.

Når tandlægen og klinkassistenten vælger at forlade rummet, mens du bliver røntgenundersøgt, skyldes det, at de tager røntgenbilleder mange gange hver dag, og der er ingen grund til, at de skal udsætte sig selv for så store mængder stråling.

Her kan du se hvordan man i praksis tager røntgen billeder af tænder. Dette video er lavet af en Amerikansk tandlæge:

Spørg, hvis du er i tvivl

Er du i tvivl om, hvorfor det er nødvendigt at få taget røntgenbilleder, når tandlægen foreslår det, er det altid en god idé at spørge nærmere ind til det, så du kan få en god forklaring. Ud fra det kan du så vælge at sige ja tak eller nej tak til røntgenundersøgelsen.