Hvordan så ’spaniolerne’ ud?

Spaniolerne blev det folkelige udtryk for de spanierne, der befandt sig i Danmark i 1808. Der er tale om en fordanskning af ordet ’españoles’. Udtrykket er det mest sejlivede af de sproglige brokker, de spanske tropper efterlod sig blandt danskerne.

Hér gengives nogle eksempler på, hvordan ’Ekspeditionen til Danmark’ er blevet gengivet af danske, tyske og spanske tegnere og malere.

På deres vej gennem Tyskland vakte ’Ekspeditionen til Danmark’ vakte samme opsigt som i Danmark. Under troppernes ophold i Hamburg i vinteren 1807-08, og de følgende år udgiver brødrene Suhr flere billedserier, der viser såvel deres uniformer som deres familier, rejsetøj og musikinstrumenter.

Både i Tyskland og i Danmark vakte de fremmede stor opsigt og fik mange venner blandt lokalbefolkningen. Der findes flere gengivelser af, hvordan danskerne har mødt de fremmede tropper og deres følge af tjenere, kokkepiger, præster, koner og børn.


På det kongelige Bibliotek findes to tegninger af Andreas örnstrup af franske og spanske soldater og officerer i Danmark 1808. Han tegnede de forskellige regimenters uniformer og nedskrev deres navne, som danskerne havde så svært ved at holde rede på.

Fra Spanien indgår fremstillinger af ’Ekspeditionen til Danmark’ oftest i heltefremstillinger af den dramatiske afrejse.
I Spanien vakte det især opsigt, at størstedelen af den store spanske hær tilsluttede sig de spanske byers oprør mod den franske kejser Napoleon og blev evakueret af den britiske flåde i en vanskelig operation.
Det store billede af afsejlingen fra Langeland, der hænger i Madrid, blev malet i midten af 1800-tallet af maleren Castellano. Stilen er romantisk og gengiver en spansk forestilling om landskab og klima i Skandinavien, der mere minder om norske fjorde end om Langeland.

(Er du mere interesseret: Se for eksempel: www.Napoleon-online.dk )


Barbér, tjener og menige soldater fra regimentet ’De frivillige fra Barcelona’ med deres grønne uniformer og karakteristiske huer, der minder om den traditionelle katalanske bondehue. Der var tale om professionelle soldater, der havde meldt sig til militærtjeneste for en årrække, der var fastsat i en kontrakt.

Tegningen viser soldaterne, som man så den i gadebilledet i Nordeuropa. Her i Hamburg 1807. De går ikke reglementeret klædt. Nummer to fra venstre har et par af de blåstribede bukser, der var tidens højeste mode og har en brun poncho hængende over skulderen. De fleste har sandaler på. Yderst til højre ses en frysende karabiner, der har hyllet sig i sin poncho. Den uldne poncho – et tæppe med åbning til hovedet - havde spanierne lært at kende i det bjergrige Peru, hvor inkafolket vævede dem af lamauld. Det var praktisk til mange formål og kunne nemt foldes sammen til en rulle, man bar over brystet.
Til venstre ses barberen med barberfad og vanddunk og i midten en civilklædt tjener med kurv.
Artilleritoget.
De to soldater, sandsynligvis også fra regimentet
af ’frivillige katalanere’ med den traditionelle
røde bondehue, ’la baretina’.

Ridebukserne fra Soderup
Af efterladte uniformer findes næsten intet; men på Holbæk Museum opbevarer man et par bukser, der oprindelig tilhørte en spansk kavalerist. De indgik i en bondedragt fra landsbyen Soderup, der blev indleveret til museet i begyndelsen af 1900-tallet.

Venstre: Gengivelser af spanske officerer med ridebukser, fra billedserie udgivet i Augsburg 1807.

Højre: Spanske ryttere fra den første af flere billedserier, som brødrene Suhrs udgiver i Hamburg om de fremmede tropper. Nummer to fra venstre er en trompeter.


Bemærk ridebukserne med læderskrev og tunget kant, knapper langs ydersiden af benene samt tofarvet stof langs benene.
Bondedragt fra Soderup med bukser fra det spanske ridende artilleri. (Holbæk Museum)


Brødrene Suhr, Hamburg 1808


Trompeter i Regimentet ’Villaviciosa’.
Bemærk stigbøjlerne.

Kavalerister fra regimentet Algarbe med deres karakteristiske gule og røde uniformer. Til venstre ses, at deres karakteristiske hovedbeklædning også kunne bæres som en slags kasket med solskygge.
Over en femtedel af hele den spanske hærs ridedyr befandt sig i Danmark i 1808. Det var et voldsomt tab at hverken ridedyr eller lastdyr vendte tilbage.


Papirscigarerne

Fra venstre tre infanterisoldater fra tre forskellige regimenter: Regimentet ’Asturias’ (hvid og grøn uniform), ’Princesa’ (hvid og blå), og ’Guadalaxara’ (hvid og rød).

Danskerne var vant til at ryge tobak i kridtpiber og var meget optaget af spaniernes måde at rulle tobak i ’papirscigarer’. Her bliver der røget flittigt og rullet smøger, som på så mange billeder af de spanske soldater.

Bemærk at soldaten fra ’Princesa’ med ’papirscigar’ har en karakteristisk jakke, hvor ærmerne er rimpede på med rød snor, så den hurtigt kan tages af og blive en vest.

General fra det lettere kavaleri, Regimentet Vilaviciosa, samt to officerer fra Regimentet Algarve med de karakteristiske gule uniformer. Bemærk rygeren på hug med ’papircigar’.
Højre: Officerer fra regimentet ’El Rey’. Til venstre kavaleristkaptajn.
Bemærk måden hatten bæres på, kappen – og cigar.

Parasol - og paraply
Grenaderer fra Regimentet ’Zamora’ møder til appel med parasol – der nok snarere blev anvendt som paraply.
Bemærk de to slags gamacher.


Sapørerne


Ingeniørtropperne ’sapørerne’
Fra venstre: sapør fra ’Guadalaxara’, derefter grenader og sapør fra ’Zamora’, og til højre to grenaderer fra ’Princesa’.
Bemærk deres smukt broderede ’bolsas’ – pulden, der poser ud af bjørneskindshuen.


Grenaderer og sapør fra regimentet Zamora.
De blåternede bukser var rejsebukser. De blev betragtet som ekstravagante og var tilsyneladende højeste mode blandt de spanske soldater.


Regimentsorkestret

Regimentsorkestret bestod i reglen af seks mand, der blev betalt direkte af obersten. Her ses tamburmajor, bækkenspiller og en ’piberdreng’, den mindreårige fløjtespiller.
Mange officerer havde deres sønner med i regimentet, så de kunne blive uddannet og få en position under faderens opsyn.

Regimentsmusikere fra ’Det frivillige catalanske Regiment’ med de nye uniformer – efter 1805-reglementet.
Instrumenterne er tamburin, tromme og blæseinstumentet ’serpent’. Serpenten var en forgænger for– et læderbetrukket træblæseinstrument med fingerhuller og trompetmundstykke. Det forsvandt i midten af 1800-tallet i fordel da tubaen og eufonium blev konstrueret.
Bemærk deres hovedbeklædning - chakot - efter fransk forbillede.
Katalanske regimentssoldater.
Bemærk sandalerne hos soldaten yderst til højre – espadrillerne – og de ureglementerede blåstribede bukser hos soldaten til venstre.
Officeren i midten bærer janitscharinstrumentet ’en tyrkisk halvmåne’ – eller et bjældetræ, hvilket også er betegnelsen på spansk.
På Tøjhusmuseet findes dette smukke eksemplar af ’en tyrkisk halvmåne’ fra 2. Jyske Infanteriregiment fra begyndelsen af 1800-tallet. Det tyrkiske klokkespil var et fast instrument i den såkaldte janitscharmusik, der med preussisk forbillede også indførtes i den danske hær i slutningen af 1700-tallet

Familieliv i felten



Soldat i rejsetøj fra Regimentet ’Frivillige fra Barcelona’ med sin familie, kone og lille barn.
Bemærk oppakningen, måden geværet bæres på – samt den karakteristiske guitar, der ifølge mange beskrivelser har udgjort en uundværlig del af oppakningen.

Soldaterpigerne
Her ses et sjældent billede af en af de mange kokkepiger eller madsælgersker, der fulgte med hæren – her med kurv på hovedet og flaske. De blev kaldt ’Cantineras’ eller ’soldaderas’, hvis de var knyttet til en af soldaterne. Pigen har en madkurv på hovedet og en vinflaske i hånden.
Trommeslageren ses i sit civile rejsetøj og med den karakteristiske hvide paraply, de ofte tegnes med.
Kavalerist fra ’Algarve’ med familie og oppakning.
Bemærk at såvel konen som manden sidder sidelæns på hestene – den karakteristiske rejsestilling i de spanske tropper.
Til brødrene Suhrs tegning fra 1807 hører en tekst om, hvordan de spanske soldater havde for vane at tage afsked med deres venner i Hamburg med en flaske og et ’Adios, compañeros’.
Vagten afviser dog at drikke på vagten.
Læg mærke til paraplyen i soldatens tornyster.

Spaniolerfamilier

Serien med de spanske soldater i Hamburg fra brødrene Suhr blev så populær, at der snart udkom en anden og mere detaljeret serie, der viste de fremmedartede spanske soldater i forskellige situationer og placeret i detaljerige omgivelser.

Hele serien på 18 stik vises på udstillingen ’Da spaniolerne kom – et kulturmøde i 1808. Den er indkøbt til udstillingen af Museet på Koldinghus.

Spisetid

I rejsetøjet

Soldaterfamilierne hørte til den absolutte bagtrop; koner, børn – og skødehund.

Æsler og muldyr / Fritid

Fra Danmark kendes to ret ens tegninger af de forskellige spanske og franske regimenter, der befandt sig i landet 1808. Fynboen Andreas Örnstrup afbildede omhyggeligt de farverige og forskelligartede uniformer, men lagde også mærke til de karakteristiske ansigter, måden de røg på og at der indgik sorte soldater i de spanske tropper.


A.Örnstrup: ”Spanske og Franske Tropper paa Fyen Aar 1808”; Kongelige Bibliotek.


A.Örnstrup: ”Spanier og Franskmænd i Danmark Aar 1808”; Kongelige Bibliotek.

Sergent fra Regimentet Asturias med rygende pibe Derefter en tambour fra Zamora; en siddende sort mand med en tromme, der rækker en drikkedunk frem en liggende artillerist i den karakteristiske mørkeblå uniform med røde kanter, som i dragten fra Soderup.
I baggrunden: soldat fra regimentet Katalonien, rygende en lang cigar. Derefter en Sapørsoldat fra ingeniørtropperne og en trompeter fra Villaviciosa.

Med hesten ses en dragon med ridebukser fra kavaleriregimentet Almanza og derefter – sammen med kanonen – en officer fra regimentet Algarbe arm i arm med officer fra ingeniørtropperne.


SPANSKE FORESTILLINGER OM DANMARK
Det store billede af afsejlingen fra Langeland, der hænger i Madrid, blev malet i midten af 1800-tallet af maleren Castellano. Stilen er romantisk og gengiver en spansk forestilling om landskab og klima i Skandinavien, der mere minder om norske fjorde end om Langeland.

Kopi af ’Faneeden ved Spodsbjerg’, tilhører Hærens Museum, Madrid.
Originalen som det nu hænger i det næsten nedpakkede Hærens Museum, El Museo del Ejército. Foto januar 2007.

Pedro Caros gravmæle i domkirken i Palma de Mallorca.
Evakueringen af de spanske tropper fra Langeland indgår også som motiv i monumentet for lederen af det spanske ekspeditionskorps, Pedro Caro, ’el Marqués de la Romana’. Han døde 1811 og blev hædret som styrkens redningsmand.

”AL GENERAL MARQUES DE LA ROMANA LA PATRIA RECONOCIDA ASI LO DECRETARON LAS CORTES GENERALES Y EXTRAORDINARIAS EN CADIZ A VIII DE MARZO DE MDCCCXI”
”I anerkendelse rejst af Fædrelandet for general markis af la Romana. Således besluttet af den nationale ekstraordinære parlamentssamling i Cádiz d. 8.marts 1811”

Relief med afsejlingsmotiv.