Glade medarbejdere giver glade kunder

Glade medarbejdere

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø dækker både over de fysiske og de psykiske omgivelser på en arbejdsplads. En arbejdsplads skal være et rart sted at være, hvor både medarbejdere og eventuelle kunder føler sig velkomne. På det fysiske plan skal arbejdspladsen opfylde diverse krav om mængden af fx støj og lys, og på det psykiske plan skal der være en god omgangstone mellem medarbejderne. Sundt indeklima samt menneskelig rummelighed er essentielt, og man behøver ikke at være ekspert for at tænke sig til, at effektiviteten på arbejdspladsen stiger markant hvis medarbejderne er raske og glade.

Godt arbejdsmiljø hos tandlægen   

Særligt hos servicevirksomheder som fx tandlæger er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er i orden. Når kunderne træder ind i tandlægeklinikken, skal de helst blive mødt af behagelige lokaler og god stemning. Det er vigtigt, at hygiejnen er i orden, og at klinikken fremstår indbydende og professionel. Derudover skal klinikkens medarbejdere også helst virke engagerede og udstråle både kompetence og arbejdsglæde, så man som kunde er helt tryg ved at lægge sig i tandlægestolen. Særligt for folk, der lider af tandlægeskræk, er det vigtigt at miljøet hos tandlægen er så afslappet og beroligende som overhovedet muligt. Måske er det nødvendigt at spille lidt stille musik eller lave et par åndedrætsøvelser for at få patienten til at slappe helt af – dette er utrolig væsentligt hvis man vil nå ud til de mange mennesker, der frygter tandlægebesøgene.

Det gør vi hos Tandlægerne Eggers og Vester      

Hos Tandlægerne Eggers og Vester går vi højt op i at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø, samt at give vores medarbejdere de bedste betingelser for at trives og yde deres bedste. Hvis en virksomhed skal være succesfuld skal medarbejderne nemlig være tilfredse. Tilfredse og glade medarbejdere er mere engagerede i deres arbejde og denne positive indstilling smitter selvfølgelig af på kunderne, som får lyst til at komme igen. Glade medarbejdere giver altså glade kunder, og derfor tager vi også mange sociale initiativer på vores arbejdsplads. Blandt andet sørger vi hver dag for at spise frokost sammen, hvilket i høj grad bidrager til den gode stemning internt på klinikken. Dette er blot en af de mange grunde til at vi adskiller os markant fra andre tandlæger i Holbæk – Hos os gør vi nemlig alt hvad vi kan for at skabe trygge rammer, for både medarbejdere og patienter.

 

Tandlægerne Eggers & Vester

Smedelundsgade 39

4300 Holbæk

Tlf: 59 43 43 11

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *