H.C.Andersen var lidt over tre år gammel, da han oplevede de spanske soldater i Odense. I ’Levnedsbogen’ fra 1836 fremhæver han dem som sine første erindringer: ”Jeg seer endnu hvor de kjørte forbi med Kanoner, husker en Soldat der tog mig paa sin Arm, dandsede og græd … Jeg erindrer at Én blev skudt paa Heden og at jeg stod oppe i et Vindue og saae d erpaa, men af hele Processionen erindrer jeg kun Tømmermændene med de lange Skjæg, der gjorde Indtryk paa Mig.”

I digtet ’Soldaten’ havde Andersen nogle år forinden behandlet en gruopvækkende erindring, hvor de spanske soldater blev tvunget til at henrette en kammerat.

Baggrunden var et af de utallige gniderier mellem spanske og franske tropper. På vej til Fyn blev regimentet Guadalajara bl.a. indkvarteret i landsbyen Tyrsted, hvor der i forvejen lå en del belgiske/franske husarer. Da nogle af disse kom berusede hjem den første nat, begyndte de at råbe, at der lugtede af spansk blod og stikke med deres sabler i sengene. I en efterfølgende kamp mellem tililende spaniere og franskmænd blev tre husarer dræbt.

Kirkebogen for Tyrsted fortæller: ”I dette Foraar Havedes i Sognet og i Egnen 3de Gange Spansk-Indqvartering … Fra Skier-Torsdag havedes i ¼ Aar bestandig Indqvartering af de Belgiske Husarer. De Spanske var hver Mand høiligen tilfredse med. Langt anderl. med hine Husarer, hvori blandt gaves mange Adelige. Den 8de Mai indqvarteredes i Tyrsted 70 Spanier i Samfund med Belgierne, hvilket voldte Myterie i Gaarden No 4, hvorunder et par Belgier bleve skudte og 3 Saarede, da de ville drille de tilkomne Spanier.”

Kun med stort besvær lykkedes det de to regimenters befalingsmænd at dæmpe striden. Prisen blev, at den ældre spanske soldat, der havde affyret det første dræbende skud, blev stillet for en krigsret – for at de øvrige gik fri.
Om den efterfølgende henrettelse i Odense - og baggrunden for den lille Hans Christians voldsomme oplevelse - fortæller Ejnar Stig Askgaard, overinspektør ved H.C.Andersens Hus: ”Det spanske regiment marcherede i galladragt med sørgemusik mod retterstedet, hvor nu Assistenskirkegården ligger; den franske kommando marcherede derimod – provokerende – til en lystig march, ”Cueillons la Rose” (Fryd dig ved livet), og forrest gik den dømte soldat med krucifiks i de foldede hænder og præst ved siden. Bag den dødsdømte blev der båret en stol. På retterstedet blev den spanske soldat sat på stolen med bind for øjnene. Eksekutionspelotonen bestod af ni mand i tre geledder. Det forreste geled satte geværet til hoften, så bajonetspidserne kun var en tomme fra den spanske soldats ansigt. Andet geled havde geværet ved kinden, mens det tredje geled ikke lagde geværet an, men havde det i hvil. Til trommehvirvlerne lød kommandoerne, og ved den finale ordre affyrede forreste geled deres geværer og sønderskød hovedet på staklen.”

H.C.Andersens digt fik sin egen historie. Det hører til blandt Andersens første digte, blev hurtigt oversat, optaget i tyske soldatersangbøger og var med til at gøre ham kendt i Europa.