Brug materialet i undervisningen

I det følgende er en række links til hjemmesider, der behandler kulturmøder samt forslag til, hvordan du kan bruge det i undervisningen

Kulturmøder
Kulturmødet er som foreteelse ikke noget nyt. Så længe der har været mennesker, har der været møder mellem kulturer. I globaliseringens kølvand hører kulturmøder i dag til vores dagligdag. Det giver både udfordringer og nye muligheder.

Her er nogle gode links til dig, der ønsker at arbejde mere med kulturmøder;

www.dennis-rk.dk
Røde Kors’ skolesite med mange ideer til undervisning om bl.a. flygtninge, ulande og børn i verden.

www.dfi.dk/dfi/undervisning/kulturmoeder
Et interkulturelt undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut. Materialet består af en række dokumentarfilm med opgaver og kommentarer tilknyttet.

www.salaam.dk/
Salaam er en flerkulturel filmfestival, der arbejder med kulturmøder, integration og identitet. Salaam.dk tilbyder film og relaterede undervisningsmaterialer, besøg med oplæg og debat.

www.undervisningsavisen.dk
Politiken og Gyldendals undervisningsaviser om kulturmøder. Avisens artikler er en god blanding af mødet med andre kulturer, den danske kultur set med andres øjne, danskere som ”de fremmede”, venskaber på tværs af kulturer og facts om flygtninge og indvandrere i Danmark.

Bøger
Der er udgivet mange bøger om kulturmøde og kulturpåvirkninger. Her er to bøger af Claus Buttenschøn og Olaf Ries der kan anvendes i 7.-9. klasse;

De hvides verden – kulturmødets tragedie
1. udgave, 2002. 2. oplag, 2006. 88 sider, illustreret
Forlag: Alinea
Serie: Samfunds-temaer
Opstilling i folkebiblioteker: 30.164
Biblioteket anbefaler: Fra 14 år
Indhold: Om kulturmødet mellem Europa og resten af verden, der ofte fik en tragisk konsekvens for de berørte folkeslag. Med udgangspunkt i dagens debat om fremmede, indvandring, muslimer, hjælp til ulande og racisme gennemgås mere end 500 års historie.

Korset og halvmånen – kulturmøde og konflikt
1. udgave. 2006. 71 sider, illustreret i farver
Forlag: Alinea
Serie: Ind i historien
Opstilling i folkebiblioteker: 90.12
Biblioteket anbefaler: Fra 14 år
Indhold: Den islamiske ekspansion, ca. 600 - ca. 1000; Korstogstiden, 1095 - ca. 1250; Det osmanniske rige, ca. 1305 - ca. 1800; I kløerne på Europa, 1800-1945; Mekka eller modernisering, 1945 til i dag; Den arabiske verden og globaliseringen, nutid og fremtid.