Hvor boede de?

I 1800-tallets litteratur spillede oplevelsen af de eksotiske spaniolere ligeledes en stor rolle. De var aldrig rigtige fjender.

»Der var et forunderligt uroligt og bevæget Liv i min fødeby,
saa længe Spanierne vare der, og den Dag de vare bortdragne,
var Byen ligesom tom og uddød
«

Sådan lyder det om Ringsted. De fremmede spillede musik og på byernes torve blev afholdt messer med hele det farverige katolske ritual. Danske præster kunne ofte tale lidt latin med de spanske kolleger, og har beskrevet deres forbavselse over deres tolerance, når de nu selv viste »saa brændende en Andagt«.